Viser opslag med etiketten perler. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten perler. Vis alle opslag

lørdag den 18. januar 2014

Minimalistiske perleplader

Dette er perleplader lavet ud fra ideen om, at lave noget genkendeligt med så få hama perler / pixels som muligt. 

Jeg synes ideen er sjov, fordi man udfordrer sin kreativitet, man bliver nødt til at tænke minimalistisk, men stadig få de rigtige træk med fra karaktererne / dyrene for de er genkendelige. 

Beatles og Star Wars er figurer jeg har lavet ud fra pixel billeder, hvor dyrene og "Sex and the city" er figurer jeg selv har fundet på. 









onsdag den 27. november 2013

Hama fugle print

Har lavet disse prints med inspiration fra hama fuglene jeg har lagt op på bloggen tidligere.

De er i A5 størrelse, og sælger dem for 50 kr stykket + porto.
Skriv en sms til mig på 20 74 13 46 hvis du er interesseret :-)



søndag den 24. november 2013

Natsværmer i hamaperler

Mit seneste store hama perle projekt er denne natsværmer.
Det er en perleplade jeg har lavet til min søster, som skulle passe ind i hendes stue.
Normalt har jeg mange farver på mine perleplader, men da hendes stue mest består af jordfarver, skulle jeg finde på noget der ville passe ind. 

Det blev denne natsværmer, der er lavet i brunlige og hvide nuancer, så den er mere neutral, og ikke skilder sig alt for meget ud i stuen. Mønstret i baggrunden er lavet for at der sker lidt på illustrationen, så den ikke blev alt for enkel og kedelig. 




mandag den 28. oktober 2013

Vild med perler

For en måneds tid siden, købte jeg et par poser hama perler og plader dertil.
Jeg havde lyst til at prøve et nyt kreativt projekt, og var faldet over hama perlerne.
Jeg blev hurtigt fanget af det, da det er super hyggeligt at lave. 
Det er en anderledes måde at være kreativ på, da man har mange begrænsninger, i forhold til hvordan perlerne kan sidde på de forskellige plader. Men på samme tid er det sjovt og udfordrende, og man får lov at prøve sin kreativitet af. Når jeg starter på en plade, har jeg som regel ikke et billede af hvor det skal ende, men prøver mig bare frem. Det kan være svært at lave motiver der ligner noget, når man ikke har flere felter at gøre godt med, men som regel finder man alligevel frem til en løsning. 

Her er et par billeder, af de ting jeg er kommet frem til med hama perlerne. 








lørdag den 12. oktober 2013

Påfugl i hama perler

Ideen til denne perleplade kom undervejs, da jeg var i gang.
Jeg hentede inspiration til pladen, fra et billede af en påfugl, både til formen og farverne.



torsdag den 26. september 2013

2. Projekt med hama perler

Her er endnu et projekt jeg har lavet med hama perler. Jeg startede med at lave hjorten, og byggede resten på bag efter. Ideerne kom løbende, og det endte med at blive meget farverigt.



Dette er en lille plade jeg fik ideen til igennem en af mine illustrationer.
Tanken er at pladen kan hænge som pynt på en billedvæg, stå i en reol, eller bruges som ophæng på grene eller til jul.



fredag den 6. september 2013

Hama perler

Jeg er i gang med dette projekt, med hama perler. Ideen stammer fra Kathrine Højriis, en grafisk designer der har lavet perlepladen på det nederste billede. Hun har lavet en serie af fine perler plader, inspireret af heraldiske mønstre. Hvilket er en udsmykningsform der stammer tilbage fra gamle krigere. De udsmykkede deres skjolde og hjelme med disse typer mønstre. 

Perlepladen jeg er i gang med, er inspireret af designet på hendes, men med nogle andre farver. Da jeg ikke har haft så mange perler af samme farve, har jeg måtte bruge mange forskellige farver, hvilket jeg ikke er helt tilfreds med. Men når jeg er færdig med denne perleplade, vil jeg lave en med mere simple farver, som jeg selv finder på.